HVEM ER VI?

CAZACOOL sælger interiør og andet boligtilbehør til private- og erhvervskunder, herunder indretningsdesignere og 

boligstylister. Parret bag CAZACOOL er Sarah og Torben. Torben har taget det lange seje træk med at få CAZACOOL

opstartet tilbage i ultimo 2017. Sarah er nu salgsstrateg samt administrerende direktør. Det er hende, der sætter

retningen for CAZACOOL fremover.

Vores produktudvalg spænder fra typisk nordisk design i egetræ og rene linjer, til mere pragtfyldte produkter i

skinnende sølv, guld, kobber, bronze og stærke farver. Det første køb vi gjorde til CAZACOOL var den flamboyante

guldstol, som har form af en hånd.

Lysten til at kombinere den stilrene nordiske designtradition med boligtilbehør, som er det modsatte, udspringer

af tidligere boligindretningsopgaver i Andalusien, Spanien. Her blev vi præsenteret for og betaget af møbler, lamper

og andet boligtilbehør med krummelurer og gyldne farver, som sjældent ses i vores hjemby, København. Vi synes

ikke, at det ene udelukker det andet.

Vores interesse for kunst kommer til udtryk i kategorien Unika. Der er mange talentfulde del- og fuldtidskunstnere,

som producerer skønne tegninger, kollager, malerier, figurer osv., men som ikke har mulighed for at udstille på

gallerier eller har adgang til øvrige platforme. De er meget velkomne hos CAZACOOL.

Hos CAZACOOL søger vi inspiration på tjenesterejser i ind- og udland samt hjemme i vores dagligdag. Drivkraften

er en konstant opmærksomhed og nysgerrighed. Vi er konstant på udkig efter potentielle samarbejdsmuligheder

med kunstnere og leverandører, hvor vi også satser langsigtet. Et godt eksempel på dette er vores samarbejde

med Artenovum, hvor vi bliver blandt de første til at præsentere danskerne for den bedårende The Bobby Bear,

som udkommer i efteråret 2019.

Vores vision er fortsat at præsentere dig for smukt design, som både kan være velkendt og anderledes. Det er

langt fra sikkert, at du kan lide alle vores varer, men én ting er sikkert; vi er selv vilde med alle vores produkter.

Lad dig inspirere… og god fornøjelse.